I anden sæson af De Erfarne handler podcasten om alle de muligheder og udfordringer, som byder sig til i den sidste del af arbejdslivet. I fire afsnit dykker vi ned i forskellige aspekter af senkarrieren. Dette afsnit handler om at blive selvstændig og at få lov til at udleve sine drømme og bestemme selv.
I dette afsnit af De Erfarne skal du møde Hugo, som i en sen alder har taget springet til at blive selvstændig. Han har i mange år drømt om at bruge sin uddannelse som tømrer - og nu, hvor han er over 70 år, er den drøm endelig gået i opfyldelse. Vi er på besøg i hans værksted, hvor Hugo fortæller om alle de overvejelser, han har haft i processen. Flere og flere seniorer bliver nemlig selvstændige, og i afsnittet fortæller Abelone Glahn mere om, hvordan det kan være, og hvad man skal tænke over, inden man kaster sig ud i en senkarriere som selvstændig. Abelone er selvstændig og har været det i mange år. Hun har skrevet flere bøger om emnet, og hun fortæller blandt andet om, hvorfor seniorer er særligt dygtige til at arbejde som selvstændige.
Denne sæson af De Erfarne handler om alle de muligheder og udfordringer, som byder sig til i den sidste del af arbejdslivet. I fire afsnit dykker vi ned i forskellige aspekter af senkarrieren. Dette afsnit handler om at blive selvstændig og at få lov til at udleve drømme og bestemme selv. Lyt også til de tre andre afsnit i sæsonen, som handler om karriereskift, seniorers særlige kompetencer og det at være ledig lige inden pensionen.
Podcasten er en del af forskningsprojektet Seniorpraksis, som er støttet af Velliv Foreningen. Du kan læse mere om vores forskning på www.erfarne.ku.dk